Kvalitetssikring skaber værdi for virksomheder

WILLBRANDT Gummiteknik A/S går op i kvalitet og har netop fejret 25 års jubilæum og leverer blandt andet gummislanger, -lister og profiler samt kompensatorer og chokdæmpere.

Kvalitet spiller en vigtig rolle for virksomhed og kunder. Kvalitetsstyring kan være nødvendig i henhold til lovgivningen og eksempelvis sikkerhedsstandarder, men man kan også bruge det aktivt for at sikre vækst og positive kundeoplevelser, som det er tilfældet hos WILLBRANDT Gummiteknik A/S i Haslev.
WILLBRANDT, der leverer svingnings- og chokdæmpere samt kompensatorer i gummi og stål, har prioriteret at mande kvalitetssikringen op qua en nyoprettet stilling som kvalitetschef, besat af Anette Bernbom, fra den 22. august 2019.
“Hos WILLBRANDT handler kvalitet ikke kun om produkter. Det handler om hele virksomheden, medarbejdere, ledelse, miljø og produktion,” forklarer direktør Johnny Anekjær. “Derfor har WILLBRANDT Gummiteknik også valgt at styrke indsatsen for at højne kvalitet og sikre videreudvikling af virksomhedens arbejdsgange og produkter.”

Kvalitetschef mener

Den nye kvalitetschef, Anette Bernbom, går til opgaven med entusiasme: “Jeg glæder mig til at få fingrene ned i systemet og bidrage til en øget værdiskabelse. At skabe værdi for kunder og virksomheden, det fremmer kvalitet.”
Anette Bernbom er blandt andet uddannet automatikmekaniker og har innovation, business og produktionsoptimering med sig i rygsækken. Hun har, i sine tidligere stillinger, altid arbejdet med kvalitet på den ene eller den anden måde.

Det er WILLBRANDT’s fokus på kvalitet, der længe har sikret virksomhedens fortsatte vækst.
2018 blev det bedste år i WILLBRANDT’s 25 år i branchen. Før i tiden hentede virksomheden konsulenter ind, men nu er det på tide at ansætte en medarbejder specifik til denne vigtige proces.
“Vi vil gerne fortsat sikre os at vi leverer det bedste. Vi gør det for at følge med vores kunder og være endnu bedre sparringspartnere. Anette er den rigtige til opgaven,” udtaler direktør, Johnny Anekjær.

Certificeringer er et stærkt kvalitetsværktøj og giver kunderne tryghed, er med til at nå specifikke markeder og giver virksomheder mulighed for optimering og vækst. Hos WILLBRANDT er det kvalitetschefens første opgave at forberede virksomheden til audit når ISO 9001 og 14001 certificeringen skal fornys.

ISO 9001:2015 er et kvalitetsledelses system. De styrende principper er stærkt kundefokus, motivation og implikation hos topledelsen og fokus på processer og kontinuerlig forbedring.

Kvalitetsstempel betyder konkurrencedygtighed

WILLBRANDT’s certificeringer fungerer som kvalitetsstempel og har stor betydning i forhold til konkurrencedygtighed.
“Certificeringerne giver kunderne vished om. At vi leverer ensartet og høj kvalitet i produkter. Som en produktionsvirksomhed, der leverer til tog-, militær-, vindmølle og marineindustrien. Er det vigtigt for WILLBRANDT, at vi viser vores dedikation til topkvalitet,” fortæller kvalitetschefen.
Anette Bernbom fortæller også, at det er hendes erfaring. At kvalitet er væsentligt i forhold til markedsandele og kundernes opfattelse af virksomheden.

Dette underbygges af undersøgelser foretaget af virksomheder. Der er blevet ISO 9001 certificerede. En stor procentdel af de virksomheder melder om højere kundetilfredshed og øget efterspørgsel.
Anette Bernbom har ofte oplevet, at man opfatter kvalitetssikring som et ‘nødvendigt onde’ og mest af alt besværligt.
“Sådan har jeg det slet ikke.” fortæller hun. “Jeg er et menneske, som gerne vil sætte alting i system og slippe for overraskelser. Jeg kan lide at have kontrol over tingene. Der er flere kroner i forebyggelse frem for at rette på fejl,” slutter Anette Bernbom, kvalitetschef hos WILLBRANDT Gummiteknik A/S i Haslev.


04. september 2019 | Cecilie Nielsen, Makom | for: WILLBRANDT Gummiteknik A/S 

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing & Kommunikation
Makom - Marketing & Kommunikation

+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder