50 år og vind i sejlene

50 år og vind i sejlene

Den 18. juni 2019 kunne WILLBRANDT Gummiteknik ‘s administrerende direktør, Johnny Anekjær fejre sin 50 års fødselsdag. Skønt dette var anledningen til Åbent hus og reception for kunder, leverandører, medarbejdere og venner fra nær og fjern brugte Johnny også sammenkomsten til at fortælle om WILLBRANDTs væksthistorie siden 2005, hvor han overtog roret for virksomheden og ikke mindst lå det ham på sinde at formidle, at én af deres ansatte, netop denne dag, havde 5 års jubilæum i firmaet.
“Virksomhedens vækst er en fælles fortjeneste. Vi bidrager hver især til succes, internt som eksternt. Så for mig er det meget vigtigt at medarbejderne trives i deres rolle hos WILLBRANDT, så et 5 års jubilæum som ansat hos WILLBRANDT understreger jo netop, at medarbejderne er glade for deres ansættelse hos os,” fortæller fødselaren, adm. direktør Johnny Anekjær.

Gæster fra nær og fjern

At gæsterne kom fra nær og fjern blev understreget til lyden af flere forskellige sprog i lokalet. Der blev talt dansk, svensk, finsk, tysk og engelsk. Og der blev minglet, grinet og hygget blandt gæsterne, der kunne forsyne sig med lækkerier, som WILLBRANDT havde sørget for. Et overdådigt tag-selv-bord var dækket og der var tænkt på bæredygtighed i forhold til tallerkener, bestik og kopper. “Det kan godt betale sig at tænke fornuftigt også ved de mindre ting, som kan have stor betydning. Det sender også et godt signal til omverdenen at WILLBRANDT Gummiteknik har fokus på fremtiden og bæredygtighed,” fortæller Johnny Anekjær.

Gæsterne fik også en rundtur i WILLBRANDT huset, som i dag beskæftiger 15 medarbejdere.
Johnny Anekjær har været administrerende direktør for den danske afdeling af WILLBRANDT Gummiteknik siden 2005 og sidenhen er det gået slag i slag med vækst på medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og omsætning. Som følge af den kraftige vækst overgik WILLBRANDT i 2015, fra at være et ApS, til et A/S selskab.
Virksomheden leverer til – og servicerer – alle brancher med komponenter til svingnings- og chokdæmpning, kabelføring, transportløsninger, tætning med mere.

Willbrandt gummi

Vibrations- og svingningsdæmpning er en af grundstenene for WILLBRANDT Gummiteknik.
“Vi beskæftiger os dagligt med fjernelse eller reduktion af rystelser og strukturstøj, optagelse af svingninger fra motorer, pumper og maskiner samt reduktion af chok. I mange tilfælde kan vi finde en løsning blandt vores mange standard lagervarer,” lyder det fra den adm. direktør.
WILLBRANDT Gummiteknik er leverandør til blandt andet jernbaneindustri, vindindustri, industri generelt, snerydning/vintertjeneste, militær, værft og marine, havne samt lufthavne.
De forskellige brancher blev også repræsenteret via gæsterne til receptionen, derudover var der lokale aktører, der også var med til at gøre dagen til noget helt specielt.
“Vi har stor fokus på lokalområdet og i den forbindelse så vi det som nærliggende at Haslev Musikskole bidrog til den hyggelige feststemning,” slutter Johnny Anekjær.


24. juni 2019 | Tanja Hende, Makom | for: WILLBRANDT Gummiteknik A/S